2024-01-01
Året der gik

I 2023 fik vi en enkelt ny på holdet, og det er vi glade for.

Desværre har holdet også været ramt af frafald. Arbejde og sygdom kan vi ikke konkurrere med, men vi er da stadig 4-5 stykker der kommer næsten hver gang.

Så vi nåede  i fællesskab at gå over 1000 km i 2023 

2023-05-30
Telefonnummer lukket

Naboer og andre interesserede stopper os på ruterne og får info på den måde. Så vi har valgt at lukke Gåholdets telefonnummer.

2023-05-29
Royal Run 2023

Karlemosen’s Gåhold var igen i år repræsenteret til Royal Run. Karin med familie gik 5 km i KBH, og Elizabeth og Mona 5 km i Nykøbing Falster.

Man er inddelt i hold efter hvor hurtigt man forventer at kunne gennemføre, hver gruppe med sin egen farve og gående til sidst.  Men som altid er der altid lidt kaos og grupperne blandet helt fra start 🙂

I Nykøbing måtte vi stå i kø for at komme i mål

2022-10-27
Vintertid

Efteråret er over os med rusk, regn og nedfaldne blade. Sandaler er skiftet ud med vintersko og den lette trøje med en windbreaker. 

Mandagens hurtighold går stadig langt, og det sker også lejlighedsvis at tirsdagens mellemhold prøver grænserne af og tangerer de 5 km.

I erkendelse af at koldt vejr har sine udfordinger skifter vi strategi for Snegleholdet. Det er stadig muligt at komme ud at gå en kort tur mandag kl 14 fra vaskeriet, men skal der tovholder med, så ring til os på 9385 6786

Kald besvares mandage  fra 13:30 til 14:00

(der er sat seddel op i Kulturhuset)

2022-09-11
Beboernes dag

Tak til alle dem der fandt  vej til os og fik smagt Elizabeth’s dejlige kager. Nåede du ikke forbi, som se præsentationen af vores gratis aktivitet; du er altid velkommen til at følges med os rundt i Køge-området eller test vores “1 mile” som ikke helt holder distancen men næsten. Du kan også finde vores ruter på vores hjemmeside 

Ses derude

Klik og se præsentation

2022-06-20
Snegleholdet gir den gas

Dagens Sneglehold kan med stolthed klappe sig selv på skulderen; 1,3 km – 45% op, 42% ned og 12% flat, læg så oveni at vi gik over græs på ujævnt skrånende terræn.

Det var hårdt så vi har lovet hinanden at det gør vi ikke igen lige med det samme, men det vil blive sjovt at sammenligne hvad vi kan om et års tid.

2022-06-05
Glimt fra Royal Run

Royal Run blev en stor oplevelse. Eftermiddagens 5-km startede i regn og endte som sild i en tønde i S-toget hjem. Trods det rapporterede Karin og familien om højt humør og en god tid (1:05) 

10-km blev skudt igang af HKH Kronprins Frederik, som deltog sammen med sønnerne.

De hurtigste løbere blev sendt afsted først og gående til sidst. Vi gik i fantastisk vejr og klarede de 10 km på 1:55.

2022-06-05
Karlemosen’s GåHold deltager i Royal Run

Vi er tre repræsentanter for Karlemoseparken’s GåHold ved årets Royal Run.

Karin går en 5-km i følgeskab med sin familie. Som tovholdere repræsenterer Elizabeth og Mona alle tre hold og går en 10-km. 

Det bliver jo muligvis lidt vådt, det har vi prøvet før og det er ingen hindring for en god tur; vi glæder os allerede.

Imorgen er der Sneglehold fra vaskeriet kl. 10:30 som vi plejer, men RoadRunner hold fra nr. 7 kl. 15:30 er aflyst

2022-03-07
Seks år med Gåhold i Karlemosen

Gåholdet i Karlemosen blev startet i marts 2016 under Projekt Nye Veje. En god del af det oprindelige hold er stadig med men på 6 år er det naturligt med udskiftning. Heldigvis er nogle af vores nye deltagere blevet en del af den faste trup der tropper op uanset vejr og vind og vi går stadig hver eneste uge året rundt.

Det har været 6 dejlige år med masser af gode ture, både tæt på Karlemosen og lidt længere væk. Vi forventer at fortsætte de gode takter, har nye ruter der skal prøves af, så er du frisk på en lang tur eller er du mere til et smut rundt om blokkene så kom og følges med os.

På de 6 år kunne vi i fugleflugt have nået:

Bankok: 8.646,62 eller Las Vegas: 8.668,04; tur/retur Køge-Nordpolen: 3.840,95 eller halvvejs til Sydpolen: 16.175,25 km

Gået total Alle år8395,27   
  RoadRunners:Mellemhold:Sneglehold:
ÅrIalt+5 km hold+2,5 km hold+1 km hold
*2016773,00   
20171860,241235,40169,30455,54
20181287,53689,40246,65351,48
20191755,80816,80384,90554,10
20201298,80603,80346,50348,50
20211419,901069,70161,20189,00
2022371,30239,90131,400,00
  • I 2016  blev km og antal deltagere indberettet til Projekt Nye veje/Steno

2022-01-04
En lille nytårs hilsen

– og lidt om året der gik

2021 har på alle fronter været en udfordring og mange sociale aktiviteter har i perioder måttet lukke ned, men ikke vores Gåhold… som en aktivitet der foregår udendørs har vi nok som den eneste aktivitet i Karlemosen kunnet holde  “åben” alle 52 uger. Og vi tror det har haft en stor betydning for os, at have det netværk, når andet var lukket. Hvordan gjorde vi; ja vi var heldige at ingen af vores hold oversteg forsamlingsloftet, så vi mødtes i de sædvanlige hold ud for aftalte opgange i stedet for samlet, og så droppede vi kaffen indtil vi igen kunne ses inden døre. 

Undervejs måtte vi droppe et par “fester”, men da der i august igen var mulighed for at gå ud at spise sammen blev det fejret med en tur på Sgt. Gertrud, hvor kaffekassen som sædvanlig gav et tilskud til maden.

Det til trods har corona været hård ved Gå-holdet, ikke sådan at nogen har været syge men Corona-nedlukning i starten af året havde vidt forskellige konsekvenser for de tre hold som først for alvor blev synlige da vi nåede efteråret.

I starten af året var det ikke muligt at mødes inden døre, så for Roadrunners betød det at vi kom til at gå, ikke hurtigere men længere og længere, vi var altså ikke tilbage til “kaffe” kl 17 men 17:15, 17:30 eller endnu senere efter 6, 7 eller næsten 8 km. 

For Snegleholdet var afstand og tid status quo med mange pauser undervejs og så længe det var lyst og godt vejr jo ikke noget problem, men med efterår, kulde og mørke pludselig en udfordring. Da en del af dette hold også er dårligt gående have de desuden et ønske om at mødes tidligere mens det stadig er lyst

Fælles kaffe blev derfor pludselig en udfordring da vi jo også har nogle på holdene som stadig er i arbejde og tidligst kan starte kl 15:30

Mellemholdet har aldrig været stort og arbejde mm har p.t. reduceret holdet til en person. Men jeg går gerne en ekstra tur, så holdet eksisterer stadig men går bare på en anden ugedag aftalt fra gang til gang. Så kontakt mig hvis du har lyst til at gå med mellemholdet. Vi går som regel godt 3 km på en time.

Vi håber når dagene bliver længere og vejret mildere igen at kunne samle 3 hold. Vi ses derude

2021-08-23
Socialt samvær

Så fik Gåholdet endelig holdt forsinket 5-års fødselsdag,  2 gange udsat sommer udflugt og en enkelt julefrokost, alt det er vi gået glip af under Corona. Det var dejligt at 11 ud af holdets faste 14 gængere havde tid til at deltage. Forudsætningerne for at deltage i vores mere sociale aktiviteter er 1) at man deltager regelmæssigt og 2) bidrager til kaffekassen. Det er altså ikke nok kun at komme et par gange om året og man kan heller ikke betale sig til en invitation.

Gåholdet er en gratis aktivitet i Karlemosen med det primære formål at komme ud af døren og at få lidt frisk luft og motion. Aktiviteten er åben for alle over 16 (børn er velkomne sammen med forældre/bedsteforældre). Vi har 3 hold som mødes Karlemosevej 7 kl. 15:30 (hurtighold) og 16:15 (sneglehold). Kontakt os hvis du har lyst til at gå på mellemholdet. Alle hold er retur til nr. 7 klokken 17 og har man lyst til lidt socialt samvær efter gåturen kan man købe en kop kaffe/the for en flad 5’er

2021-05-24
Nye tiltag

Nu er der forår og Gåholdet er kommet godt igennem en lang vinter med Corona. 

Snegleholdet er en sej flok der trofast har mødt op hver mandag, også uden at kunne sludre over en kop kaffe efter turen.

Mellemholdet er for det meste kun 2, så når der er fravær går den der kommer enten med Sneglehold eller Roadrunners, men vi vil selvfølgelig gerne være flere på dette hold.

Roadrunners, vores hurtighold, har tillagt sig nye vaner i en tid uden bagkant og går nu op til 7-8 km.

Nu hvor vi igen må mødes til kaffe efter turen og dermed har en bagkant der hedder kl 17 mødes Roadrunners derfor kl. 15:30.

2021-01-10
Året der gik

En lille nytårshilsen til alle fra Gåholdet. Vi håber alle i Karlemosen fik en god jul og og kom godt ind i det nye år.

2020 blev et meget anderledes år for os alle. I foråret lukkede vi ned ligesom alle andre.

For en udendørs aktivitet fordelt på flere hold har det efterfølgende været nemt for os at overholde både forsamlingsforbud og afstandskrav da vi igen kunne mødes. 

Gåholdet gik i 2020 tilsammen lige under 1300 km.

I disse dage hvor der er yderligere stramninger er det heldigvis stadig muligt at gå en tur hvis man passer på, tænker sig om, går alene, med dem man bor sammen med, eller dem man alligevel ses med.

Med vaccine lige om hjørnet glæder vi os til snart at kunne vende tilbage til en normal hverdag hvor hele holdet igen kan samles til en god kop kaffe efter endt gåtur.

Indtil da, så ses vi derude på god afstand

2020-06-13
Sommerhygge

Corona er stadig i blandt os og gør livet lidt mere besværligt, så den årlige sommerudflugt er udskudt indtil videre….

men så er det jo heldigt at Føtex har tilbud – 4 Magnum is for 20 kr, – at solen skinner, og vi kan få plads på bænkene en halv times tid inden familierne kommer ned for at spise 🙂

2020-06-15
Igang igen efter 3 måneder uden Gåhold

Så blev der endelig givet fri og vi kan igen mødes på Gåholdet, omend under lidt andre (forholds)regler.

I terrænet er det ikke noget problem.. Inde blev der sprittet af efter alle kunstens regler, både før og efter kaffen, og  ikke noget med at tage selv, kagen blev serveret.

Aldersmæssigt er de fleste på  Gåholdet i risikogruppen, men nogle mere end andre. Jeg har derfor lagt 2 udklip under Opslag. SærligtUdsat (er jeg i gruppen der skal passe ekstra på ?) og I Risikogruppen (hvad gør jeg for bedst at beskytte mig selv når jeg er ude?).

Vi gør selvfølgelig hvad vi kan for at passe på hinanden, men hver især må vurdere hvor udsat man er.

Det var et dejligt gensyn med 5 på rolatorholdet (1,6 km), 3 på mellemholdet (3,2 km) og 3 på roadrunners (over 6 km). Så er vi igang og glæder os allerede til næste mandag.

Nye ansigter er altid velkomne 🙂 og det er mandag kl. 16, Karlemosevej 7

2020-03-15
Gåholdet og Corona

Gåholdet følger selvfølgelig myndighedernes anbefalinger og Elizabeth har allerede i sidste uge sendt sms til holdets faste deltagere om at aktiviteten er indstillet indtil videre.

Pas på jer selv til vi igen får normale tilstande

2020-03-02
4 års Fødselsdag

Første mandag i marts fejrede Gåholdet sin 4 års Fødselsdag. På dagen kunne vi mobilisere alle 3 hold og gik tilsammen 28 km i det fantastiske vejr. 

Bagefter hyggede vi os med en god snak over et stykke pizza og lidt saftevand

2019-12-31
Året der gik

En meget forsinket opdatering fra året der gik.

Sidst på året fik holdet endelig et nyt fast “vandhul” og vi holder nu til i nummer 7 Multiklubben Mødestedet som fremover er vores faste udgangspunkt og ramme for sociale aktiviteter. 

I 2019 nåede vi tilsammen at gå imponerende 1755,8 km og det blev selvfølgelig fejret med en lille julefrokost som vi vanen tro betalte for hver især.

Der har været lidt udskiftning på holdet, nogle stoppede enten pga. helbredet andre fik arbejde 🙂 – men vi heldigvis også nye med så vi er stadig “going strong”.

2019- 10-06
Efterår

Det blevet efterår. Bladene på træerne skifter farve, det blæser lidt mere og er blevet køligere. Men det skal ikke forhindre os i at komme ud at gå.

Så på med den gode jakke, lidt varmere fodtøj og nogle dage måske hue og vanter, og husk reflekser, gerne dem med lys så du også bliver set af cykelister uden lys !

Vi holder stadig til i Kulturhuset og mødes hver mandag kl 16

2019- 07-14
Sommerudflugt

Søndag den 14 juli og dejligt vejr til Gåholdets årlige sommerudflugt.

Vi mødtes ved nr 13 kl. 13 og gik samlet til busstoppestedet ved hospitalet. Herfra tog vi bussen til stoppestedet ved Græsmarksvej hvorfra holdene fulgtes det første stykke vej mod det endelige mål på Køge Marina.

Med Marina’en i sigte blev rutevalg givet frit; nogle gik langt, andre kort og de fleste noget midt i mellem.

Kl. 14:30 mødtes vi alle på Stacey’s hvor Gåholdets kaffekasse gav kaffe og kage.

Vi fulgtes selvfølgelig også tilbage ad kortest rute til bussen. Hjemme i Karlemosen igen kl. 16:45 kan vi godt være stolte og klappe os selv på skulderen, for selv om det var en hyggetur med kaffe og kage, så endte den korteste samlede strækning alligevel at komme op på 3,3 km.

2019- 04-21
Nyt tilholdssted

Sidste nyt på “flyttefronten” er at Gåholdet har fået lov til at benytte mødelokalet på første sal i Kulturhuset, Karlemosevej 73B

Der er kun 12 stole, så kommer alle må vi på stole-rov. Måske der er ledige stole hos lektiecafeen og så kan vi måske også kapre nogle af de unge til et ekstra hold på en alternativ dag 🙂

2019- 03-18
Midlertidig adresse

Som de fleste jo nok ved, så skal nogle klubber og aktiviteter flytte til andre lokaler i løbet af den kommende tid. 

Gåholdet har derfor fået midlertidigt ophold Karlemosevej 57 som vil være mødested indtil videre.

2019- 03-11
3 år og stadig på tæerne

Næsten 3500 km på 3 år, det synes vi selv er ret godt og værd at fejre. 

Så dagens gåtur blev på 3,3 km med indlagte pauser, først i S-toget og derefter på Sgt. Gertruds i Vestergade, hvor der var bestilt bord til en god middag efter eget valg og på egen regning (med et beskedent tilskud fra holdets kaffekasse)

14 af holdets 17 faste deltagere havde tid, lyst og mulighed for at deltage i denne lidt anderledes men meget hyggelige gåtur.

Har du lyst til at blive en del af vores lille flok, så kom til Karlemosevej 105, mandage kl. 16. 

2019- 01-27
Så er vi gået.............. igang med det nye år

Sidste år  gik rigtigt godt, selv jule- og nytårsaften fik vi gået en tur. 

Juleaften var vi 3 der valgte at samle appetit med en gåtur.

Nytårsaften var vi 7 der efter en rask tur  ønskede hinanden godt nytår.

Vi er pt 17 der kommer regelmæssigt mandage kl. 16; og vi har plads flere der har lyst til god og gratis motion og hyggeligt samvær.

2018-12-31
Året 2018

På denne årets sidste dag mødtes Gåholdet til endnu en tur før vi skal tage hul på en ny sæson.

Lidt statistik på falderebet; vi nåede tilsammen at gå hvad der svarer til  tur/retur Køge til Düsseldorf, ikke helt så langt som sidste år men rigtigt godt gået.

Sammensætningen og deltagelse på holdene var i 2018 meget anderledes end i 2017.

5-km holdet kun halvt så mange, men flere på mellem- og sneglehold.  Og så har nogle af vores unge deltagere har været heldige i perioder at være i job eller på kursus.

Vi glæder os til den nye sæson og hvis du ikke allerede deltager så er du velkommen, også selvom du kun kan komme engang imellem.

Et Godt Nytår til alle fra Gåholdet i Karlemosen

2018-12-11
Jul/Nytår

Ingen mandag uden gåtur….

I år falder både Juleaften og Nytårsaften på en mandag men vi går alligevel en tur.

Så kom til en frisk lille travetur inden vi hver især sætter os til bordet med familie og venner.

Vi mødes ved nummer 105 som sædvanlig, men kl. 10:00            

2018-12-10
Julefrokost

Det skal ikke være kedeligt at være med på vores Gåhold, så vanen tro havde holdets trofaste skare sat hinanden i stævne til lidt hyggeligt samvær over en bid brød, en dram og et godt grin.

Statistik og billeder er opdateret

2018-09-23
Beboernes Dag

Kom og mød os i nr 105 mellem 11 og 15 til en kop kaffe og lidt godt til munden….

så fortæller vi lidt om hvad vi går rundt og laver

2018-01-01
Nye hold

Nogle holder af at gå hurtigt og langt, andre er til et mere adstadigt tempo, og hvis det er lige dig…..

…så har vi startet et hold mere op, hvor vi går i et langsommere tempo og måske i kortere tid.

Gå Holdet mødes hver mandag kl. 16:00 med det formål at få frisk luft, motion og hyggeligt samvær med andre beboere i Karlemosen, så efter endt gåtur mødes vi alle til en god snak. For en flad 5’er kan du få lidt kaffe/the, måske en småkage eller lidt frugt i nr. 105

2019- 05-06
Nyt tilholdssted

Verden er foranderlig og  mødelokalet på første sal i Kulturhuset, Karlemosevej 73B, bliver alligevel ikke vores faste mødested. 

Den nye unge-bestyrelse har også brug for plads og som en forlængelse/pendant til afdelingsbestyrelsen hører de naturligt til i mødelokalet. 

Det bliver spændende at se hvad der bliver vores næste “trinbrædt”, men indtil videre mødes vi foran Kulturhuset og så finder vi ud af fra gang til gang hvor vi tager kaffen efter gåturen